Jens Rohde i underbukser brugte farveblyant i tyvejagt
Jens Rohde i underbukser brugte farveblyant i tyvejagt Foto: POLFOTO/Sofia Busk
POLFOTO/Sofia Busk
EU-parlamentarikeren Jens Rohde foretog natten til tirsdag en civil anholdelse af en indbrudstyv i Viborg.
En indbrudstyv fik sig natten til tirsdag noget af en overraskelse, da han forsøgte at begå indbrud i et hus på Friggsvej i Viborg.
EU-parlamentarikeren Jens Rohde bor nemlig i huset. Han var vågen og satte straks efter tyven, og det må have været noget af et syn, for jagten foregik kun iført underbukser og med en farveblyant i den ene hånd.
Det skriver viborg-folkeblad.dk tirsdag.
- Jeg kunne høre noget, der knirkede ude i entreen. Først troede jeg, det var min kone, indtil lydene blev for mærkelige, og jeg kunne se et blåligt lys gennem den revne, som er under døren, siger politikeren til viborg-folkeblad.dk.
- Jeg går med en fjernbetjening i hånden, hvilket jeg ikke rigtig var klar over, og griber så også en farveblyant, der ligger på bordet, med den anden hånd for at have noget spidst, hvis nogen skulle komme i mod mig.
- Da jeg åbner døren, kan jeg se noget lommelygtelys, og at hoveddøren står åben, fortæller Jens Rohde, der i det samme sekund så nogen flygte fra stedet.
Han sætter efter tyven, men først da han råber, at han har en kniv i hånden, stopper tyven sit løb, og Jens Rohde får manden ned på jorden og foretager en civil anholdelse.
Mens de to ventede på, at politiet kom, fortæller Rohde, at han faktisk nåede at få ondt af manden.
- Jeg er sådan en blødsøden type, og det er jo en hamrende trist skæbne, fortæller han.
Jens Rohde siger, at han i dag er delvist i chok over hændelsen, og at han ikke helt kan forklare, hvad der fik ham til at handle, som han gjorde.
- Jeg tror, at frygten gik over i raseri. Jeg reagerede helt instinktivt, for jeg blev simpelthen så stikhamrende tosset, siger han
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie