Kæmpefest for Novo Nordisk giver trafikproblemer i Roskilde
10.000 ansatte deltager i stor personalefest på Dyrskuepladsen. Tobias Rahim og Andreas Odbjerg lokker.
En stor fest for ansatte i Novo Nordisk skaber tidligt fredag aften propper i trafikken flere steder i Roskilde.
Der er kødannelse og trafikale udfordringer, lyder det fra politiet.
I et opslag på mediet X nævner Midt- og Vestsjællands Politi ikke navnet på medicinalkoncernen.
I stedet skriver politiet om årsagen til de færdselsproblemerne, at " der afholdes hen over aftenen et større arrangement på Dyrskuepladsen i Roskilde ".
Novo Nordisk har selv forventet omkring 10.000 deltagere til festen, som næsten har form af en stor musikfestival.
Blandt de optrædende er Tobias Rahim, The Minds of 99, Annika Aakjær og Andreas Odbjerg, skriver det regionale medie sn.dk.
De ansatte bringes til og fra festen i busser.
Selv om det er en fest for koncernens medarbejdere, plejer der også at komme mange nysgerrige gratister til området, skriver sn.dk. De forsøger at høre med fra deres campingstole udenfor hegnet.
Novo Nordisk er en af verdens største virksomheder. Sidste år var overskuddet 55,5 milliarder kroner - efter skat.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie