Knallertkører mister livet i soloulykke på flyveplads
En 44-årig mand blev fredag aften dræbt, da han kørte ind i en bom ved flyvepladsen i Værløse.
En soloulykke ved flyvepladsen i Værløse nordvest for København kostede fredag aften en 44-årig mand livet.
Det oplyser Nordsjællands Politi, der fik alarmen om ulykken klokken 19.51.
Manden havde kørt rundt på sin knallert inde på flyvepladsen.
- Da han skal køre derfra bliver han muligvis blændet af solen, og han kører med fuld fart ind i en jernbom, fortæller vagtchef Jan Hedager.
Bommen ramte ham i ansigtet med så stor kraft, at hans styrthjelm blev slået af.
En lægeambulance blev sendt ud til flyvepladsen, men mandens liv stod ikke til at redde. Klokken 20.17 blev han erklæret død af lægen ude på stedet.
Den 44-åriges pårørende er underrettet.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie