Kraftigt påvirket mand truede med jagtgevær
En 58-årig mand havde drukket en flaske cognac og spist en del piller, da han truede en hjemmehjælper i Assens med et oversavet jagtgevær.
Den oplysning er manden kommet med i forbindelse med grundlovsforhøret fredag, hvor en dommer i Odense har varetægtsfængslet ham i fire uger.
Optrinnet fandt sted torsdag eftermiddag. Manden havde slået hovedet, og både Falck-reddere og en hjemmehjælper var blevet tilkaldt for at hjælpe ham.
Inde i sin stue rakte manden pludselig ned under sofaen, tog det ladte gevær frem og rettede det direkte mod hjemmehjælperen.
Politiet sigter manden for både trusler mod hjemmehjælper, forsøg på at overfalde en Falck-redder og for besiddelse af det ulovlige våben.
Han er tidligere dømt for grov vold, oplyser anklageren Camilla Slowik.
Fængslingen er begrundet med, at der er risiko for, at han på fri fod vil gøre noget lignende igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie