Kram og smil i retten efter dom i Roskilde Bank-sag
Der var tydelig lettelse i Søborg, da Østre Landsret frifandt ledelsen og revision i Roskilde Bank for ansvar.
Tydeligt lettede advokater og sagsøgte prægede Østre Landsrets lokaler i Søborg tirsdag, efter at retten har frifundet Roskilde Banks tidligere ledelse og revision for erstatningsansvar.
Over små to år har Finansiel Stabilitet, der overtog resterne af Roskilde Bank, da denne kollapsede under milliarder af dårlige lån til ejendomssektoren, argumenteret for, at ledelsen skulle erstatte en milliard kroner plus renter.
- Vi er tilfreds med dommen, men en sag er ikke afsluttet, før ankefristen er udløbet, siger advokat Georg Lett, der har repræsenteret revisionsfirmaet Ernst & Young i sagen.
Finansiel Stabilitets advokater har nu fire uger til at afgøre, om de vil anke.
Mens sagens hovedperson, tidligere bankdirektør og bykonge Niels Valentin Hansen, ikke var i retten, angiveligt bortrejst, var flere medlemmer af den tidligere bestyrelse til stede.
Niels Krüger, tidligere næstformand i bestyrelsen, faldt fysisk let sammen, da afgørelsen var oplæst. Han blev omfavnet af flere af de tilstedeværende.
- Jeg er tilfreds, sagde Niels Krüger, der ikke fandt flere ord til journalisterne tirsdag, inden han trak sig fra lokalet.
Dommeren, Finn Morten Andersen, har fundet, at nok er der begået fejl i banken, men ikke på en måde, så den tidligere ledelse og revisionen kunne holdes ansvarlig.
- Landsretten finder, at der har foreligget kritisable forhold i driften af banken. Der har blandt andet været brugt mange hurtige bevillinger af lån.
- Banken var samtidig meget eksponeret mod ejendomsbranchen. Det har dog ikke givet grund til at sige, at ledelse har været generelt uansvarlig, sagde dommeren.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie