Kvinde dræbt ved ulykke i morgentrafikken
En kvinde har mistet livet i den tidlige morgentrafik mandag. Ulykken er sket på Vordingborgvej på strækningen mellem Dalby og Rønnede lidt syd for Olstrup.
Der er der tale om 54-årig kvinde, hvis mand var til stede på Køge Sygehus, da kvinden blev erklæret for død.
- Kvinden overholder af uforklarlige grunde ikke sin vigepligt og kører lige ud foran en anden bil, fortæller Henrik Karlsen, der er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ulykken skete kort efter klokken 6 mandag morgen, da kvinden i sin bil svingede ud på hovedvejen Vordingborgvej fra Agerstedvej. Her ramte hun en anden bil, hvor en 32-årig bag rattet.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev kvinden så hårdt kvæstet ved ulykken, at hun efterfølgende afgik ved døden som følge af sine kvæstelser.
- Manden er sluppet forholdsvis uskadt fra ulykken, fortæller Henrik Karlsen.
I forbindelse med oprydningsarbejdet og politiets efterforskning var Vordingborgvej en overgang spærret i de tidlige morgentimer.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie