Kvinde har anmeldt voldtægt i København
En kvinde kontaktede Københavns Politi lørdag morgen og fortalte, at hun var blevet voldtaget i Fredens Park nær Rigshospitalet. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet har lørdag finkæmmet Fredens Park i København for spor efter en anmeldelse om voldtægt.
En kvinde anmeldte lørdag morgen en voldtægt begået i Fredens Park, der ligger mellem Rigshospitalet og Sortedamssøen i København.
Derfor har politiet undersøgt parken for mulige tekniske beviser.
Det oplyser vagtchef Henrik Svejstrup lørdag eftermiddag.
- Vi har fået en anmeldelse om, at det er sket i Fredens Park ved Søpassagen, og derfor har vi været nede og afsøge området, siger han.
Ifølge offeret blev hun udsat for overgrebet tidligt lørdag morgen. Politiet modtog anmeldelsen klokken 06.19.
Af hensyn til efterforskningen ønsker vagtchefen ikke at fortælle, under hvilke omstændigheder voldtægten blev begået.
- Men vores arbejde i Fredens Park er afsluttet, siger Henrik Svejstrup.
Der er endnu ingen anholdte i sagen.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro