LASTBILER PLYNDRET FOR VARER FOR OVER SYV MILLIONER
Det var blandt andet her på Dronninghave Rasteplads, tyvene slog til. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Fem mænd i 30'erne er tiltalt for tyveri og hæleri af særlig grov beskaffenhed.
LOLLAND-FALSTER: Igennem halvandet år skete det igen og igen: Lastbiler, der holdt på rastepladser og parkeringspladser ved de danske motorveje, blev plyndret for deres gods. Presseninger blev skåret op, hvorefter palle efter palle med spritnye varer forsvandt.
Men i efteråret anholdt politiet to fem mænd i Danmark, og i januar blev yderligere tre mænd anholdt i Sverige og udleveret til Danmark. Kun en af de fem har bopæl i Danmark.
De fem mistænkes for stå bag de mange tyverier, har været varetægtsfængslet og er i disse dage i Retten i Nykøbing Falster, hvor der er afsat en hel stribe retsmøder - sagen tager tid, også fordi der skal bruges tolk. En sjette person mistænkes i øvrigt for også at have deltaget, men ham har politiet endnu ikke pågrebet.
Systematisk tyveri
Anklagemyndigheden mener, at de seks personer har begået "organiseret, omfattende og systematisk tyveri af varer til store værdier" fra lastbiler på Sjælland og Lolland-Falster primært på Sydmotorvejen og i et enkelt tilfælde også i Jylland. Anklagen er, at de i personbiler kørte rundt og rekognoscerede, og når de fandt en interessant lastbil, skar de først et kighul i presenningen, hvorefter resten af banden blev tilkaldt og kom i enten en VW- eller en Opel-varebil.
Efter at have skåret et større hul flyttede de varerne fra lastbilerne over i varebilerne og transporterede varerne til lagerrum i Brøndby og Kastrup, hvorfra varerne blev distribueret videre - i nogle tilfælde til udlandet.
Politiet slog til med flere ransagninger og overvågede blandt andet lageret hos Pelican Storage i Brøndby - her blev de fem tiltalte set bære varer ind og ud i dagene omkring 23.-27. juli 2021. 30. august 2021 gennemførte politiet en hemmelig ransagning i et lager hos Shurgard i Kastrup, og dagen efter var det lageret i Brøndby, der blev ransaget.
22. september 2021 ransagede politiet også et kælderrum, som en af de tiltalte havde i Søborg, og også her blev der fundet varer fra tyverierne.
Flere sager på vej
Alle anklagede har dog ikke desto mindre som en start nægtet sig skyldige. Dog erkendte den ene af de anklagede nogle af forholdende ved første retsmøde.
Politikommissær Carsten Høj Hansen fortæller, at anholdelsen af de fem ikke betød, at det var slut med store tyverier fra lastbiler på rastepladser.
- Der er da også nye sagskomplekser på vej. Men vi har en formodning om, at både de sager, som behandles i retten nu, og de kommende tilhører en personkreds i et meget stort internationalt netværk, siger han.
Anklageskriftet omtaler tyverier af varer til en værdi af over syv millioner kroner, men man skal bemærke, at det er engrospriser. Havde tyvekosterne været stålet fra en forretning, ville det beløb være væsentligt højere, da det i så fald havde værfet udsalgsprisen, som var blevet angivet i anklageskriftet. Værdien har betydning for sagen og ikke mindst strafudmålingen.
Anklageskriftet omhandler som nævnt en hel stribe tyverier - og også nogle forsøg, hvor de ikke fandt noget interessant at stjæle i lastbilerne. I nogle tilfælde er det kun en af dem, der er tiltalt, i andre er de tiltalt i forening.
På listen er følgende:
Seneste artikler
Når natklubberne lukker, rykker festen videre
Lottomillionær nummer 4.000 nærmer sig: Den allerførste var fra Lolland
Vilde Nykøbing FC slog rekorder i hvepseboet
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen til stor brofest
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse