Madlavning startede kraftig brand: - Køkkenet var helt overtændt
Billedet her er ikke taget i forbindelse med branden grundlovsdag. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Brandvæsenet måtte grundlovsdag rykke ud til en brand, der var startet midt i madlavningen.
Grundlovsdag kunne man høre sirener fra brandbiler skyde igennem Sundby.
Klokken 17.20 blev brandfolkene kaldt til Vibehaven, hvor en brand var i fuld gang med at udvikle sig.
- Der var tale om brand i en friture i køkken. Da vi ankom, var køkkenet helt overtændt, fortæller indsatsleder fra Lolland-Falster Brandvæsen Bo Løfstedt Andersen, der var første mand på stedet.
- Jeg påbegyndte slukning ved hjælp af haveslange ind igennem køkkenvinduet og fik dæmpet branden en lille smule, indtil mine røgdykkere kom frem og gik ind i huset.
De fik hurtigt branden under kontrol. Herefter blev der sendt en drone i luften for at tjekke eventuelle temperaturstigninger i tagkonstruktionen, mens brandfolkene også var en tur på loftet med termiske kameraer. Heldigvis havde ilden ikke spredt sig hertil.
- Men huset er desværre meget sod- og røgskadet, siger indsatslederen.
Uskadt
Bo Løfstedt Andersen fortæller, at alle husets beboere kom uskadt ud af huset. Dog måtte en person køres til observation på hospitalet med symptomer på røgforgiftning
- Det glædelige er, at vi fik reddet datterens bærbare pc, som hun skulle bruge til eksamen i gymnasiet. Familiens kat, der var hoppet ud af vinduet, kom også tilbage, da der først var faldet ro på, siger indsatslederen.
Læs også: Politiet om hal-brand: - Den kan være påsat
Brand i friture kan være svær at have at gøre med. Det sidste, man skal gøre, er at hælde vand på, for det vil skabe en eksplosion, når vandet kommer i kontakt med det ekstremt varme olie.
- Det havde familiens heldigvis ikke gjort. De havde ikke gjort noget forkert, siger indsatslederen og tilføjer:
- Det er dog altid vigtigt, når man bruger friture, at man har et låg eller et brandtæppe i nærheden, man kan smide ovenpå, så man kan forhindre en brandudvikling, hvis man konstaterer ild i olien. Alternativt kan man bruge et gennemvædet håndklæde, så man får taget ilten væk fra ilden, siger han.
Lolland-Falster Brandvæsen var til stede i Sundby i to timer.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie