Mand dør i arbejdsulykke på fynsk teglværk
En mand har søndag mistet livet i en ulykke på et teglværk. Værkets aktiviteter er lukket ned.
En 53-årig mand er søndag omkommet i en arbejdsulykke på et teglværk nordvest for Assens på Fyn.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Mediet har fået ulykken bekræftet af Fyns Politi og teglværkets ejere.
Teglværkets ejere, Egernsund Wienerberger, har også udsendt en pressemeddelelse om sagen, som Ritzau har set.
- Det er med stor sorg, at Egernsund Wienerberger må meddele, at en medarbejder søndag 7. maj mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke på Strøjer teglværk, lyder det i meddelelsen.
Ifølge pressemeddelelsen er Arbejdstilsynet blevet underrettet om ulykken, og der er en undersøgelse i gang.
Derudover er alle aktiviteter på teglværket lukket ned indtil videre.
- Alle i virksomheden er naturligvis meget berørte af situationen, og tankerne går især til de pårørende. Der er iværksat krisehjælp til alle medarbejdere, der har behov for det, skriver Egernsund Wienerberger i pressemeddelelsen.
Det fremgår ikke nærmere, hvordan ulykken er sket.
Mandens pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie