Mand fængslet for trusler mod politi og Inger Støjberg
Politiet mener, at en 59-årig mand står bag fire mails med dødstrusler mod blandt andet udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Brevskriveren er stærkt utilfreds med den danske grænsekontrol. Den 59-årige nægter sig skyldig. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
En 59-årig mand truede ifølge politiet med at dræbe Inger Støjberg, hvis grænsekontrollen ikke bliver ophævet.
En 59-årig mand er i et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage, sigtet for dødstrusler mod både politifolk og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Manden, der er svensk statsborger, er tilsyneladende stærkt utilfreds med den danske grænsekontrol.
I hvert fald mener politiet, at han står bag fire mails, hvor der bliver truet med, at mange danskere, politifolk og Inger Støjberg vil blive slået ihjel, hvis grænsekontrollen ikke ophæves.
- Fjern grænsekontrollen nu ellers kommer pæredanskere til at dø - inkl. Danske politimænd, hed det i en mail til Udlændinge og Integrationsministeriet 17. april.
- Du Inger Støjberg og dit kriminelle gang fortjener bare at dø, og døden skal komme hurtigere til dig end du tror - så jo hurtigere du fjerner grænsekontrollen igen, jo flere dage får du "måske" stadigvæk være i livet, lød det senere i samme mail.
Mailen og de øvrige tre mails indeholder lignende trusler - nogle på engelsk andre på noget gebrokkent dansk eller en blanding af de to, og i én mail lufter personen bag muligheden for at sprænge Hadsten og Inger Støjberg i luften.
Den 59-årige, der blev anholdt onsdag aften, er sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf 113, stykke to, der handler om at true eller angribe eksempelvis politikere eller kongelige.
I grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig, men da retsmødet foregik for lukkede døre, er det ikke muligt at få oplyst, hvad han i øvrigt har forklaret.
Inger Støjberg har ingen kommentarer til sagen, men skrev tidligere torsdag til TV2:
- Jeg har ingen kommentar til den konkrete sag, men vi har et ufatteligt dygtigt politi og efterretningstjeneste i Danmark, og det er jeg taknemmelig over.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie