En 35-årig kvinde slap mandag eftermiddag fri fra sin kæreste, der angiveligt har holdt hende indespærret i deres fælles hjem i landsbyen Gravens ved Egted. Manden sigtes for drabsforsøg, da han efter sigende har forsøgt at hænge kvinden, oplyser politiet.
- Vi har anholdt manden, og nu vurderer vores jurister, om han skal fremstilles i et grundlovsforhør, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.
Kvinden er ifølge sigtelsen blevet holdt fanget i over et døgn i hjemmet på Ådalsvej i Gravens knap 10 kilometer øst for Egtved. Den 45-årige mand har ifølge politiet slået kvinden med et bræt, jagtet hende med en kniv samt forsøgt at hænge hende.
I løbet af mandagen ser kvinden sit snit til at stikke af fra kæresten, og kort efter klokken 14.30 søgte hun tilflugt hos en nabo. Politiet bliver tilkaldt, og klokken 17.00 er den 45-årige mand anholdt.
- Selve anholdelsen skete uden dramatik, fortæller vagtchefen.
Parret er ukendte af politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie