Massiv Novo-brand er ude af kontrol
Brand hos Novo Nordisk på Smørmosevej i Bagsværd. Beredskabet melder om en massiv indsats mod en kraftig brand.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ifølge brandvæsnet er brand hos Novo Nordisk "massiv" og "måske ved at sprede sig til andre bygninger"
Brandvæsen og politi er onsdag formiddag rykket ud til melding om en brand i Novo Nordisks bygning på Smørmosevej i Bagsværd.
- Det er ikke godt. Det er en massiv bygningsbrand, som måske er ved at sprede sig til andre bygninger. Det prøver brandfolkene at undgå, fortæller vagthavende operationschef Martin Kjærsgaard fra Hovedstadens Beredskab.
Novo Nordisk oplyser til Ritzau, at branden er opstået uden for en bygning. Herfra har den bredt sig til kontorbygning.
Ifølge Novo Nordisk skulle røgen ikke være giftig, og der er heller ingen tilskadekomne.
Samme melding kommer fra Københavns Vestegns Politi. Her fortæller vagtchef Thomas Christensen, at røgen fra branden giver nogle mindre gener for trafikken på Hillerødmotorvejen nærved.
Politiet advarer bilisterne om røgen med skilte og henstiller til forsigtig kørsel.
Ifølge Thomas Christensen er det endnu for tidligt at sige noget om, hvor og hvordan branden er opstået.
Også i sidste uge blev røg og Novo Nordisk koblet sammen. 16. maj opstod der brand hos selskabet i Kalundborg.
Røgsøjlen kunne ses 30 kilometer væk fra branden, som ifølge de første oplysninger opstod i en ventilationsskakt.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie