Midaldrende mand er død i lejlighedsbrand i Aarhus
Østjyllands Politi fik natten til tirsdag klokken 02.57 melding om en brand i Grønnegade i Aarhus. En mand er afgået ved døden. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Brandvæsenet fandt natten til tirsdag en livløs mand i en lejlighed i Aarhus. Hans liv stod ikke til at redde.
En midaldrende mand blev natten til tirsdag fundet død i sin lejlighed i Grønnegade i Aarhus efter en brand.
Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport, som er udsendt tirsdag formiddag.
Politiet fik meldingen om branden natten til tirsdag klokken 02.57. Samtidig blev det meldt, at brandvæsenet havde fundet en person livløs i lejligheden.
- Personen blev båret ud og forsøgt genoplivet, men hans liv stod desværre ikke til at redde, skriver politiet.
Branden var opstået i lejlighedens soveværelse, men havde ikke umiddelbart nået at sprede sig til resten af lejligheden.
Lejligheden skal i løbet af tirsdag undersøges nærmere med henblik på at finde frem til brandårsagen.
Den afdøde er lejlighedens beboer. Politiet arbejder fortsat på at sikre underretning af eventuelle pårørende.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie