Nabo så røgen for sent: 70-årig omkommer i brand i Rønne
En 70-årig mand fra Rønne er omkommet i forbindelse med en brand på Bornholm søndag aften.
Da en gruppe brandfolk søndag aften nåede frem til et hus i Rønne, var det allerede for sent.
Boligens 70-årige beboer var afgået ved døden, oplyser vicepolitiinspektør Peter Jørgensen mandag morgen til Ritzau.
- Det er en anden beboer i Nørrekåsgade, som ser, at der er røgudvikling i huset. Da brandvæsnet kommer frem, finder de en livløs person. Det viser sig at være husets beboer, siger vicepolitiinspektøren.
I løbet af mandagen vil politiets kriminalteknikere forsøge at fastslå, hvordan branden opstod. På nuværende tidspunkt er der "absolut ingenting, der tyder på en forbrydelse", siger Peter Jørgensen.
Ilden har forårsaget både brand- og røgskader i den afdødes hjem, men ingen andre boliger i Nørrekåsgade er blevet beskadiget.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie