PIGER INDLAGT: TOG STOFFER I SKOLEN

Piger måtte indlægges, efter de havde taget stoffer i skolen. Arkivfoto: Anders Knudsen

Pigers brug af stoffer førte til ransagelse hos dreng.

Offentliggjort Sidst opdateret

RØDBY: Onsdag blev to piger på 14 år fra Rødby Skole indlagt til observation på sygehuset i Nykøbing, efter de havde indtaget stoffet MDMA i skoletiden, fortæller lokalpolitiet.

En politipatrulje, som blev sendt ud til skolen, fandt ikke yderligere mængder af stoffet MDMA på skolen.

Patruljen fandt dog en 14-årig dreng, som var i besiddelse af såkaldt salgsmateriale. Blandt andet en vægt til vejning af hash.

Ved en ransagelse i drengens hjem fandt politiet en klump hash.

Via drengens telefon fandt politiet også frem til en 22-årig mand fra Søllested, som mistænkes for at forsyne den 14-årige med hash til videresalg.