Pirater i ildkamp med dansk fragtskib

Pirater har forsøgt at kapre det danskejede fragtskib Brattingborg. De opgav efter ildkamp med bevæbnede vagter om bord, oplyser maritimedanmark.dk.

Angrebet skete 25 sømil fra Yemens kyst torsdag morgen klokken 8:40.

- Det er første gang, at vi har haft bevæbnede vagter om bord på et af vores skibe. Vi valgte at gøre det, fordi skibet ikke er særligt hurtigt og har lavt fribord, siger Nordanas administrerende direktør, Lars Steen Rasmussen, til nyhedsportalen.

Skibet, der er fra rederiet Nordana i Rungsted, er indregistreret i Singapore, og derfor behøver rederiet ikke at have Justitsministeriets tilladelse til at sejle med bevæbnede vagter. Skibets besætning er thailandsk.

/ritzau/

Bevæbnede vagter skød mod pirater og afværgede kapring af danskejet fragtskib.

Offentliggjort Sidst opdateret