Pistolmænd røvede bodega i Brøndby

Sent torsdag aften blev Bodega Tequila ved Brøndbyøster Torv i Brøndby udsat for røveri. Tre mænd truede sig med pistoler til et mindre pengebeløb, oplyser Politiet.

- Det er tre maskerede gerningsmænd alle med pistoler, der kommer ind, og de får udleveret indholdet af kassen, siger vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.

- Der var to gæster foruden bartenderen til stede, og røverne kommer af sted med et mindre pengebeløb, siger vagtchefen.

Politiet standsede kort efter al togdrift til og fra Brøndbyøster Station og ledte med hundepatruljer langs sporene, men røverne blev ikke fundet.

/ritzau/

Tre maskerede mænd slog sent torsdag aften til mod en bodega i Brøndby. Røverne var bevæbnet, og de slap af sted med et mindre pengebeløb.

Offentliggjort Sidst opdateret