Politi og Skat ransagede nordjysk adresse med bandetilknytning
Betjente ses ved en adresse i lokalområdet omkring Ålestrup i Vesthimmerlands Kommune, hvor Nordjyllands Politi og Skats Bandeenhed Vest onsdag har ransaget. Foto: Scanpix/Scanpix 2018
Scanpix/Scanpix 2018
En adresse i Ålestrup i Vesthimmerlands Kommune er blevet ransaget, og en mand var kortvarigt anholdt.
Nordjyllands Politi har onsdag sammen med Skats Bandeenhed Vest ransaget en nordjysk adresse, som har tilknytning til bandemiljøet.
Her har politiet fundet koster fra flere indbrud i lokalområdet, ammunition og en mindre mængde narkotika.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
En 32-årig mand var desuden kortvarigt anholdt.
Adressen er i Ålestrup i Vesthimmerlands Kommune. Politiet har oplyst, at aktionen er sket i samråd med kommunen.
Hvad der mere konkret ligger i det, vil Preben Møller, politikommissær ved Nordjyllands Politi, ikke uddybe.
Han vil heller ikke oplyse, hvilken bande adressen skulle have tilknytning til.
Ransagningen begyndte klokken 10.00 og sluttede igen klokken 13.35.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie