Politi opfordrer falsk bankbud til at melde sig: Ved hvem han er
Fyns Politi ved, hvem en mistænkt bedrager er, og opfordrer ham til at melde sig. Flere ældre blev narret.
To politikredses efterlysninger af mistænkte for bedragerier mod ældre har båret frugt.
Således aflyser både Fyns Politi og Nordjyllands Politi torsdag de efterlysninger, som de onsdag udsendte efter en stribe svindelsager begået mod ældre.
På Fyn fortæller politiets kommunikationsrådgiver Mads Boel, at politiet på baggrund af onsdagens efterlysning fik flere henvendelser. Derfor ved politiet nu, hvem den mistænkte gerningsmand er. Men han er endnu på fri fod.
- Vi håber meget på, at han selv melder sig, siger Mads Boel.
Ellers vil politiet selv tage ud og finde ham, lyder det.
Både Fyns Politi og Nordjyllands Politi offentliggjorde onsdag fotos af de mistænkte gerningsmænd. Ifølge Mads Boel fra Fyns Politi er der umiddelbart ikke en sammenhæng mellem sagerne fra de to landsdele.
Nordjyllands Politi oplyser torsdag, at det har kontakt til den efterlyste person i relation til bedragerierne i Nordjylland.
Mandag var der i Nordjylland mindst 11 tilfælde af kontaktbedrageri, hvor falske bankbude mødte op hjemme hos ældre borgere.
Det skete mandag i Hjallerup, Hobro, Skørping og Støvring, oplyste Nordjyllands Politi.
Først blev ofrene ringet op med en foruroligende besked. Der var uregelmæssigheder på kontoen. Derfor ville et bankbud komme ud for at hente hævekort.
I de fleste tilfælde lykkedes det for gerningsmændene at overtale de ældre til at aflevere hævekortet, oplyser politiet.
Flere ældre i Middelfart blev tirsdag narret på stort set samme facon.
Her lød beskeden dog, at "banken" ringede og oplyste, at det var nødvendigt at få udskiftet kort. Politiet har modtaget seks anmeldelser begået tirsdag på Nordvestfyn.
Fra Himmerland er det netop i forbindelse med det efterfølgende misbrug af hævekort, at en mistænkt er blevet fotograferet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie