Politi opfordrer forældre til at tage snak med teenagere om stenkast
Hvis teenagere i Fredericia ikke var hjemme fredag aften, beder politi forældre tage snak om stenkast fra bro.
Sydøstjyllands Politi opfordrer søndag eftermiddag i en pressemeddelelse to unge mænd til at melde sig selv i sag, hvor de er mistænkt for at have smidt en sten på en bil fra en motorvejsbro ved Fredericia.
Ingen personer kom til skade ved episoden, men politiet "ser meget alvorligt på hændelsen", lyder det videre.
På det sociale medie X beder samme politikreds forældre til teenagere, der bor i området og ikke var hjemme i tidsrummet mellem klokken 23.30 og 00.30 fredag aften, om at høre dem, om de har kendskab til sagen.
Politiet har videoovervågning med billeder af de to unge mænd, som politiet mener står bag stenkastet.
- Mændene kan genkendes på overvågningsbillederne, og politiet opfordrer de to unge mænd til at henvende sig til politiet via telefon 1-1-4, skriver politiet.
Lørdag lukkede Sydøstjyllands Politi E20-motorvejen ved den bro, stenen blev kastet fra, så det kunne undersøge området for spor.
Stenkastet fandt sted omkring klokken 23.50 fredag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie