Politiet efterlyser vigtigt vidne til røveri
Bevæbnet med en pistol truede en mørkklædt mand sig søndag aften til et mindre beløb i Netto i Blovstrød i Nordsjælland.
- Han truer personalet med en pistol og får udleveret et mindre udbytte, før han forsvinder igen, fortæller vagtchefen ved Nordsjællands Politi, Hans Gosvig.
Ifølge personalet i Netto fortalte en kvindelig kunde, at hun havde set røveren ankomme i bil.
- Men da vi når frem er hun forsvundet. Hende vil vi meget gerne tale med, ligesom vi gerne vil tale med alle, der måtte have bemærket noget mistænkeligt søndag aften, siger Hans Gosvig.
Røveren, der talte dansk, beskrives som østeuropæisk af udseende, 20-22 år, 185-190 cm høj og muskuløs af bygning.
Under røveriet var han iført en sort North Face jakke, mørke handsker, mørke bukser og mørke Nike-sko.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie