Politiet har fundet en pistol, som måske blev brugt, da en serie projektiler torsdag formiddag blev affyret i et motionscenter i Odense.
Om den faktisk kan knyttes til den farlige episode, hvor tre mænd risikerede at blive ramt i Rawi Exercise på Skt. Hans Gade, vil en teknisk undersøgelse afgøre.
I Fyns Politi er vicepolitikommissær Jack Liedicke fåmælt om sagen.
Tre mænd er anholdt og sigtes for at ville dræbe en eller flere af de tilstedeværende i motionscentret.
- Vi vil begære lukkede døre i grundlovsforhøret, siger Jack Liedicke om det retsmøde, som skal holdes fredag i Retten i Odense.
Han vil ikke sige, om de tre nægter eller erkender sig skyldige.
Der blev affyret "adskillige" skud under den voldsomme begivenhed.
Baggrunden er "et internt opgør", lyder det fra politiet, der ikke vil gå i detaljer med, hvad det dækker over.
Det vides derfor ikke, om det er motionscentrets indehaver, som af en eller anden grund har fået fjender, der bruger dødsensfarlige metoder - eller om de to motionister var målet.
De tre anholdte er 36, 33 og 23 år. De blev anholdt under en aktion torsdag eftermiddag mod en lejlighed på Kørupvænget.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie