Politiet uddelte bøder til vands

Politiet sejlede søndag ud fra Nysted Havn. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

I weekenden drog politiet til havs – det resulterede i flere bøder.

Offentliggjort Sidst opdateret

To gange i løbet af weekenden har politiet gennemført en kontrol af lystsejlere. Lørdag var politiet på Fejø, hvor politibetjentene var i havnen. To blev sigtet: En for ikke at have redningsvest ombord og en for ikke at have erhvervet speedbådscertifikat, fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Søndag blev der gennemført en kontrol med udgangspunkt i Nysted Havn og videre langs Sydøstlollands kyst op gennem Guldborgsund. Her blev 12 planende både kontrolleret, og det resulterede i to sigtelser for manglede redningsveste.