Politiets skud har dræbt mand i sønderjysk landsby
Politiet orienterede fredag eftermiddag Den Uafhængige Politiklagemyndighed om, at en mand var død efter at være blevet skudt af politiet i en lille by i Tønder Kommune. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal undersøge episode, hvor 32-årig blev skudt og dræbt.
En 32-årig mand er fredag eftermiddag blevet dræbt af skud, som en politipatriulje afgav i Sønderjylland.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse sidst på dagen.
Hændelsen skete på en adresse i en lille by beliggende i Tønder Kommune. Betjente var rykket ud, fordi der var bekymring for mandens mentale tilstand, oplyser politiet.
Om betjentene afgav et eller flere skud, fremgår ikke af politiets meddelelse.
Heri står heller ikke, om den 32-årige opførte sig truende overfor betjentene, eller om han angreb dem.
Men politiet oplyser, at manden umiddelbart efter at være blevet ramt afgik ved døden. Der blev afgivet skud klokken 13.10.
Episoden udspillede sig i byen Emmerske, oplyser TV Syd.
Som i andre sager af samme type skal forløbet nu undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP. Herfra oplyser man i en pressemeddelelse, at mandens pårørende er blevet underrettet.
I et forsøg på at undgå alvorlige skader er der i tre politikredse indført forsøg med strømpistoler, som betjente kan bruge i stedet for deres tjenestepistoler for eksempel under voldsomme optrin med psykisk syge.
Forsøget foregår i Nordjyllands Politi, Københavns Vestegns Politi og i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
I 2023 døde to personer efter at være blevet ramt af politiets skud.
Den ene episode fandt sted i januar på Amager, hvor en mand angreb betjente med kniv.
Den anden udspillede sig i det indre Holstebro i oktober samme år. Her blev en 32-årig mand, der også var bevæbnet med kniv, ramt. Han døde efterfølgende.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie