En 54-årig politimand i en ledende stilling hos Fyns Politi er blevet sigtet i en sag om hustruvold. Det bekræfter Fyns Politi overfor ekstrabladet.dk.
For knap en måned siden blev betjente fra Fyns Politi kaldt ud til en kollegas private hjem i Svendborg for at skille ham og konen ad, og senere har politiet modtaget en anmeldelse om hustruvold fra konen.
Politimand er nu blevet sigtet i sagen, bekræfter politiet. Men hvordan han stiller sig til sigtelsen er endnu uvist.
- Vi har på baggrund af de oplysninger og forklaringer, vi har fået under efterforskningen, valgt at sigte manden for "almindelig vold" mod hustruen, oplyser chefanklager Steen Thomsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi,
Af hensyn til eventuel inhabilitet er det Syd- og Sønderjyllands Politi, der har efterforsket sagen.
Først i den kommende uge forventer man, at sagen er efterforsket færdig, og hernæst bliver det afgjort, om betjenten også skal tiltales.
Først i tilfælde af en tiltale kan det få konsekvenser for hans arbejde, oplyser chefpolitiinspektør hos Fyns Politi, John Jacobsen til ekstrabladet.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie