Professionelle dykkere kom op uden spor

Det første hold af professionelle dykkere er omkring klokken 16 kommet op fra området omkring vraget Seattle uden at finde spor af savnede danske dykkere.

Det oplyser redningsleder Jan Lillebøe, Hovedredningscentralen for Sydnorge.

Ifølge redningslederen vil et nyt hold af professionelle dykkere inden længe blive sendt af sted.

Der er i alt seks dykkere på det professionelle hold, og de er alle meget godt kendt med det område af havbunden, hvor vraget af det sunkne tyske passagerskib Seattle har ligget siden 2. verdenskrig.

Redningsmandskabet har observeret nogle bobler i området omkring vraget. Men der er ifølge Jan Lillebøe foreløbig ingen forklaring på, hvad der fremkalder dem.

/ritzau/

De professionelle dykkere har søgt ned til 100 meter i Korsvikfjorden uden at finde spor efter savnede danske dykkere. Nyt hold sendes ned.

Offentliggjort Sidst opdateret