En nu forhenværende politimand har gjort sig selv til hovedpersonen i en ny strid om, hvad man så skrive om andre, før det bliver racistisk.
I kølvandet på racismedommen over Jesper Langballe skrev den københavnske betjent Lars Kragh Andersen en kommentar på hjemmesiden 180grader.dk:
"Jeg er overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel" - overgreb, der ifølge Andersen skulle bunde i en "defekt menneskefjendsk kultur".
Derfor er han tirsdag sat i stævne i Københavns Byret, hvor han står til en bødestraf for at have overtrådt racismelovgivningen.
Det er dog et særdeles åbent spørgsmål, om han møder op til sagen.
På 180grader.dk har Lars Kragh Andersen for flere måneder siden, da han fik besked om tid og sted for retsmødet, nemlig skrevet:
"Med andre ord vil statsmagten diktere mit opholdssted fra det ovennævnte tidspunkt med den begrundelse, at jeg har udtalt mig grimt om muslimer og deres tro. Denne krænkelse af min frihed vil jeg naturligvis ikke medvirke til frivilligt".
Lars Kragh Andersen har tidligere skabt stor opmærksomhed om sin egen person ved at kæmpe mod pligten til at betale licens og ved at være modstander af politiets indsats mod især hash.
Han valgte sidste år selv at sige op som betjent.
Racismesagen kommer efter at både formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, og det daværende folketingsmedlem Jesper Langballe for at skrive om muslimske mænd, der voldtager og dræber deres døtre.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie