Ringe udbytte ved fartkontrol

Kun tre ud af 220 trafikanter kørte for stærkt, da politiet lavede fartkontrol i Maglebrænde.

Offentliggjort Sidst opdateret

En af politiets fotovogne fra den automatiske trafikkontrol stod torsdag formiddag et par timer på Nykøbingvej ved Maglebrænde, hvor der er hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen. Tre trafikanter ud af 220 blev målt til at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 67 kilometer i timen.

Midt på dagen fortsatte kontrollen et par timer på Nykøbingvej ved Nørre Alslev. Her kørte 19 ud af 382 hurtigere end de tilladte 50 kilometer i timen. Her blev uddelt tre klip, og den højeste hastighed blev målt til 75 kilometer i timen.