I går blev en 19-årig mand anholdt og sigtet for tre røveriforsøg i Nykøbing. Efter et grundlovsforhør i dag klokken 12.15 blev den 19-årige mand så varetægtsfængslet indtil 30. november.
Manden, som er fra Holeby, skal dog ikke i fængsel, men bliver på grund af personlige forhold placeret på et psykiatrisk hospital, fortæller anklager og politifuldmægtig Peder Karmark.
Årsagen til, at manden blev varetægtsfængslet, skyldes primært, at han erkendte de tre forhold.
To af røveriforsøgene fandt sted i går eftermiddag med 10 minutters mellemrum mod Matas og Seeds. Det tredje blev begået 20. oktober mod Ham & Hende, hvor manden truede en ekspedient med en urtekniv.
Det var en hurtig indsats fra politiet og opmærksomme vidner, som gjorde at manden blev anholdt i går cirka 20 minutter efter røveriforsøgene.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie