Sara Omar kan forhindre optagelser i at blive vist
Komiker Omar Marzouk (t.v.) og filminstruktør Manyar Parwani (t.h.) har lidt nederlag i Østre Landsret, der onsdag har stadfæstet en byretsafgørelse om, at de ikke må vise omstridte optagelser af forfatter Sara Omar. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Landsret stadfæster kendelse i en strid mellem forfatter Sara Omar og komiker Omar Marzouk om dokumentar.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Endnu en gang har forfatteren Sara Omar fået medvind i retten i en sag om optagelser til en dokumentarfilm om hende, som hun ikke ønsker vist.
Denne gang er det Østre Landsret, der onsdag giver hende medhold, og dermed må billed- og lydoptagelserne af Sara Omar ikke vises, så længe hun stiller en økonomisk sikkerhed på en kvart million kroner.
Det fremgår af en afgørelse, der er lagt ud på landsrettens hjemmeside.
Der er tale om en stadfæstelse af en kendelse fra Retten på Frederiksberg i februar sidste år.
Stridens kerne er timevis af optagelser af Sara Omar, der er lavet i kølvandet på udgivelsen af hendes roman "Dødevaskeren" fra 2017.
Annonce
Optagelserne er foretaget af filminstruktøren Mohammad Parwani, også kendt som Manyar Parwani, mens komiker Omar Marzouk er producent på filmen.
Først i byretten og siden i landsretten har parterne kæmpet indædt mod hinanden.
Manyar Parwani og Omar Marzouk har hævdet, at de har retten til de mange råbånd, og at Sara Omar er utroværdig.
Omvendt har Sara Omar i retten fortalt, at hun har retten til filmen, og at hun blev manipuleret i forbindelse med optagelserne.
Fra begyndelsen af 2018 og cirka halvandet år frem foretog Parwani de omstridte film- og lydoptagelser af Sara Omar. Planen var at lave en dokumentar om den kvindelige forfatter.
Men dokumentaren blev ikke færdig, og projektet lukkede sommeren 2019.
To år senere lød det så fra Parwani og Marzouk, at de havde åbnet projektet igen. Denne gang handlede det dog ikke om Sara Omars tid efter udgivelsen af bestselleren "Dødevaskeren".
I stedet skulle det handle om Sara Omars troværdighed - eller mangel på samme.
Men først byretten og nu landsretten har sat en kæp i hjulet for planerne om at udgive dokumentaren.
Hvis forfatter Sara Omar stiller en økonomisk sikkerhed på 250.000 kroner, kan hun forhindre, at optagelser af hende bliver vist. Det har Østre Landsret afgjort onsdag. (Arkivfoto). Foto: Thibault Savary/Ritzau Scanpix
Det midlertidige forbud mod at vise optagelserne kærede Marzouk og Parwani til landsretten. Sara Omar kærede delen med, at hun skulle stille en økonomisk sikkerhed.
Annonce
Men Østre Landsret er enig med byretten, både hvad angår sikkerhedsstillelsen og resultatet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie