Seks skud affyret på Nørrebro
Tirsdag sidst på eftermiddagen blev der affyret seks skud i krydset ved Heimdalsgde og gaden Overskæringen på Ydre Nørrebro i København.
Politiet har fundet patronhylstre og skudhuller i en ejendom på den nærliggende Hothers Plads, men intet tyder på, at nogen er blevet ramt.
- Ingen tilskadekomne har meldt sig, og vi har ikke fundet blodspor, så intet indikerer, at nogen er blevet ramt, siger den centrale efterforskningsleder Robert Jensen, Københavns Politi.
Politiet arbejder tirsdag aften på stedet med at sikre spor. Blandt andet bliver området gennemsøgt med hunde.
Men foreløbig er politiet på bar bund med hensyn til, hvem der affyrede skuddene, og hvem de var tiltænkt.
Politiet fik anmeldelsen om skyderiet klokken 16.50.
På baggrund af oplysninger fra vidner arbejder politiet foreløbig ud fra den teori, at skuddene blev affyret fra en bil, der kom kørende ind i krydset.
- Vi vil gerne tale med folk, der har set en mindre formentlig sølvgrå personbil, måske en Skoda Sabia eller en VW Golf eller Polo, siger Robert Jensen.
Bilen menes at være kørt fra stedet ad Heimdalsgade i retning mod Tagensvej.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie