Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Arkivfoto: Rigspolitiet

En rudeknuser blev natten til lørdag anholdt i Maribo.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det begyndte med en smadret rude og endte med en tur bag tremmer for en 41-årig mand efter en episode i Maribo natten til lørdag.

Kort før klokken 01.45 fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde smadret en rude i en lejlighed i Museumsgade.

Takket være nogle opmærksomme vidner fandt politiet hurtigt frem til den 41-årige, der ikke har nogen fast bopæl.

Manden anholdt og blev sigtet for hærværk, men ved nærmere eftersyn viste det sig, at han allerede var eftersøgt til afsoning i en anden sag. Den 41-årige blev derefter kørt direkte til afsoning, fremgår det af politiets døgnrapport,