Somalisk mand bliver bag tremmer i sag om sprængstof
Flere beboere blev evakueret, da politiet i oktober fandt sprængstof i en kælder på Peter Fabers Vej i det vestlige Aarhus. Politiet anholdt en dengang 24-årig somalisk mand, der har siddet fængslet i sagen lige siden. Det er endnu uvist, hvad manden, der siden er fyldt 25, er sigtet for. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
Retten i Aarhus forlænger fængsling af somalisk mand, der i oktober blev anholdt i sag om fund af sprængstof.
En 25-årig somalisk mand, der i oktober blev varetægtsfængslet i en sag om sprængstof i det vestlige Aarhus, skal blive bag tremmer to uger mere.
Det har Retten i Aarhus onsdag besluttet.
Den somaliske mand blev fængslet 31. oktober sidste år, efter at der var fundet sprængstof på en adresse på Peter Fabers Vej i Aarhus.
Manden befandt sig i en lejlighed på adressen, men nægtede at komme ud frivilligt.
Det fik politiet til at skyde tåregas ind i lejligheden, hvorefter han overgav sig til politiet.
Sagen er blevet kørt bag dobbeltlukkede døre.
Det betyder, at offentligheden ikke har adgang til at høre, hvad sigtelsen går ud på, eller hvordan den sigtede stiller sig.
Mandens forsvarer, advokat Lars Henriksen, siger til Ritzau, at den 25-årige mand frivilligt har ladet fængslingen forlænge yderligere to uger.
Derudover har han ingen kommentarer til sagen.
Pressevagten hos Østjyllands Politi oplyser, at efterforskningen af sagen snart er ved vejs ende.
Det forventes, at politi og anklagemyndighed i løbet af de næste to uger tager stilling til, hvorvidt der skal rejses tiltale mod manden.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie