En politimand fra Tønder er nu blevet tiltalt for en hel stribe grove tilfælde af vold mod sin kone.
Ifølge eb.dk er volden foregået fra 18. juni 2009 og frem til 1. marts 2011. I seks af tilfældene gik det ud over konen og i tre tilfælde et andet familiemedlem.
Det fremgår af anklageskriftet, at betjenten skulle have slået konen i ansigtet med en albue, så hun mistede bevidstheden, og hendes kæbe gik af led. Desuden er han tiltalt for at have taget kvælertag på hende, givet hende knytnæveslag og sprøjtet peberspray mod hende.
Politiassistenten er desuden tiltalt for at have taget fat i et andet familiemedlem, der var gravid, og smidt hende over i en sofa og efterfølgende fastholde hende i sofaen, så hun fik blå mærker.
Samme kvinde så han sig ifølge anklageskriftet i to tilfælde så vred på, at han dels kastede en elektrisk motorsav efter hende - som ramte hende på foden - dels smed en jernstav i ryggen på hende.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie