Statsadvokat: Politiet dræbte nordmand i selvforsvar
Foto: Colourbox
Free/Colourbox
Der var tale om selvforsvar, da en politimand i januar skød og dræbte en nordmand i forbindelse med en politiaktion ved Ålbæk Havn.
Det fastslår Statsadvokaten i Viborg, som nu har afsluttet efterforskningen af den del af sagen, som angår drabet.
- Jeg har lagt vægt på, at den afdøde inden politiets afgivelse af skud havde skudt og såret en politimand, og derfor var politiet berettiget til at anvende skydevåben for at afværge et påbegyndt farligt angreb, siger statsadvokat Jan Reckendorff til Nordjyske.dk.
Betjente fra Nordjyllands Politi, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og frømænd fra forsvaret lå klar, da en norsk smuglerbåd 6. januar om aftenen ankom til havnen i Ålbæk.
Politiet havde fået et tip fra norsk politi om, at båden ville komme til Danmark for at smugle hash, men da man ville anholde gerningsmændene, skød en af dem mod politiet.
En betjent fra PET blev såret af skud, og politiet besvarede ilden og dræbte en 49-årig nordmand.
Ved aktionen anholdt politiet to andre mænd, og siden er yderligere tre mænd blevet fængslet i sagen. Retssagen mod mændene begynder til januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie