Stoppet i Rødbyhavn: Ville bortføre sin datter til udlandet
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Et tilfældigt tjek af en bil ved færgestationen i Rødbyhavn afslørede søndag en alvorlig forbrydelse.
En 57-årig mand fra Karise fremstilles mandag kort før middag i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing, efter at han tilsyneladende forsøgte at bortføre sin egen 13-årige datter til udlandet.
Far og datter sad i en bil sammen og skulle med færgen fra Rødbyhavn, da de søndag kort efter middag blev stoppet i en rutinekontrol ved færgerne.
Men den 57-årige er frakendt retten til samvær med datteren, og derfor blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 215, der handler om unddragelse af forældremyndighed, fremgår det af politiets døgnrapport.
Den 13-årige er blevet overdraget til de sociale myndigheder.
Folketidende forsøger at få en uddybende kommentar fra politiet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie