Klumper af paraffin er skyllet i land og forurener nu stranden.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
En stor mængde paraffinklumper er skyllet i land langs hele kysten på det nordøstlige Falster.
- Vi har ikke helt overblik over hvor meget det drejer sig om, men der er skyllet rigtigt meget i land, fortæller Nina Poulsen fra miljømyndigheden i Guldborgsund Kommune.
Lolland-Falster Brandvæsen har sammen med Guldborgsund kommunes miljømyndighed undersøgt forureningen på kyststrækningen. Ifølge indsatsleder Ruben Salqvist ligger klumperne fra Gl. Færgevej ved Næsgaard ned til Tunderup Strandvej og Generalens Lysthus ved Corselitze.
Miljømyndigheden har også underrettet Vordingborg kommune, da paraffinen også kan være skyllet i land på Bogø og Møn.
Paraffinklumperne er gullige, og ligger i et bælte langs strandkanten.
Annonce
- Så længe man ikke spiser dem, så er paraffinen harmløs for mennesker og dyr, forklarer Nina Poulsen.
Planen for miljømyndigheden er foreløbigt at lade paraffinen ligge på stranden.
- Der er ikke tale om nogen akut forurening, så vi lader det ligge weekenden over, og håber der kommer noget højvande, der skyller paraffinen ud igen, fortæller hun, og siger at miljømyndigheden vil se om der er brug for en oprydning af stranden mandag.
- Paraffin smelter først ved omkring 30-40 grader, og det er derfor ret ufarligt på denne årstid.
Miljømyndigheden har også kontaktet Marinestaben (tidligere Søværnets Operative Kommando, SOK) for at få et bud på hvor paraffinen stammer fra, men her kender de ikke til nogen umiddelbar kilde til de mange klumper.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie