Student er i kritisk tilstand efter ulykke i Nordsjælland
Gymnasium er klar med krisepsykologisk bistand. Politiet undersøger ulykke med studentervogn i Hornbæk.
En student meldes i kritisk tilstand efter et fald fra en vogn i Hornbæk fredag. Det oplyser politiet på Twitter.
Under eskorte er studenten blevet kørt til Rigshospitalet i København. Den unge mand er 20 år.
Hvordan faldet skete, er ikke umiddelbart afklaret, oplyser Nordsjællands Politi. Men de første og foreløbige oplysninger er gået ud på, at den unge faldt af, da vognen kørte med en fart af cirka 50 kilometer i timen, oplyser vagtchefen.
De pårørende er blevet underrettet om ulykken, som skete på Nordre Strandvej.
Politiet er på stedet og forsøger at klarlægge forløbet, meddeler man fredag eftermiddag. En bilinspektør skal stå for undersøgelsen. Alarmen om ulykken blev modtaget klokken 15.16.
- Vi har taget hånd om den resterende del af klassen og har kørt dem væk i en bus, oplyser vagtchefen hos politiet.
Eleven kommer fra Espergærde Gymnasium, oplyser politiet. Her vil man tilbyde krisepsykologisk bistand i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro