"Terrortruslen er alvorlig": Nu har politiet truffet en beslutning
Foto: Rigspolitiet
Rigspolitiet
Politiet vil styrke grænsekontrollen, efter de seneste dages hændelser i København og Stockholm.
Efter de seneste dages hændelser i København og Stockholm, har Rigspolitiet nu truffet en beslutning.
Grænsekontrollen skal styrkes med mere synlighed, forebyggende og kriminalitetsbekæmpende indsatser, og det kommer også til at ske i Rødbyhavn og Gedser.
Her vil Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi have et "forstærket fokus," hvilket er et led i den nuværende midlertidige grænsekontrol mod Tyskland.
Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Det sker efter, at der blev sprængt håndgranater ved den israelske ambassade i Danmark, og der blev affyret skud i Stockholm, ligeledes ved den israelske ambassade.
Terrortruslen er alvorlig
Chefinspektør i chefpolitiinspektør i Rigspolitiet, Peter Ekebjærg, understreger, at "den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig".
- Vi følger den nuværende situation tæt, vurderer betydningen for det samlede trusselsbillede og iværksætter løbende de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, siger han i pressemeddelelsen.
Udover den styrkede indsats ved Sydhavsøerne vil der også være et tilsvarende fokus i Sønderjylland. Ligesom politiet også vil være endnu mere til stede på Øresundsbroen, hvor flere biler, tog og færger vil blive kontrolleret, oplyses det i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie