Tiltalte fra skudopgør i Field's sidder side om side i retten
Tiltalte fra skudopgør i Field's sidder side om side i retten Foto: POLFOTO/Finn Frandsen
POLFOTO/Finn Frandsen
Ni mænd, som sidste år var involveret i skuddrama i indkøbscentret Field's, er på anklagebænken i byretten.
To grupperinger, som 18. marts sidste år var parter i et blodigt opgør i indkøbscentret Field's på Amager, har tidligere været en del af den samme gruppe, som er mistænkt for at have begået en række indbrud.
Det fortæller anklageren i sagen, Tomas Hugger, mandag i Københavns Byret.
- Jeg vil slå fast, at det ikke handler om et bandeopgør. Sagen drejer sig om en uoverensstemmelse mellem to grupperinger, siger Hugger.
Flere af de involverede var mødt op i Field's iført skudsikre veste og havde medbragt knive og skydevåben.
I retten vises overvågningsoptagelser fra Field's, hvor man ser flere personer løbe efter hinanden i indkøbscentret og senere nede i parkeringskælderen.
Overvågningen fra parkeringskælderen viser tydeligt, at der er både børn og voksne til stede, mens grupperne skyder på hinanden.
Ni personer blev anholdt for at have deltaget i opgøret, og de to grupper sidder mandag på samme side i Københavns Byret - de tiltaltes side.
Der blev affyret flere skud i storcentrets parkeringskælder, og to mænd blev ramt. Den ene blev ramt i armen, mens den anden blev alvorligt såret af et skud i ryggen.
Det blodige opgør formodes at kunne kædes sammen med et skyderi i Herlev, som foregik få dage før opgøret i Field's.
En af de unge, der er anklaget for drabsforsøg i indkøbscentret, er bror til en 21-årig mand, der 11. marts blev livsfarligt såret, da der blev affyret skud mod en bil i et boligområde i Herlev.
I bilen befandt sig tre personer, og den 21-årige mand blev ramt. Umiddelbart var han i livsfare, men hans tilstand blev stabiliseret.
De sigtede nægter sig skyldige i anklagerne vedrørende skyderiet.
Der er afsat 15 retsdage i Københavns Byret til sagen mod de ni mænd.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie