Ukendt gerningsmand skyder 20-årig i benet fra bil i Aarhus
En 20-årig mand blev tirsdag aften skudt i benet, da han gik på Gøteborg Allé i Aarhus Nord. Arkivfoto. Foto: Free/Colorbox.dk
Colorbox.dk
En ung mand er tirsdag aften bragt til Aarhus Universitetshospital, efter at han blev skudt i Aarhus Nord.
En 20-årig mand er tirsdag aften blevet bragt til Aarhus Universitetshospital, efter at han blev skudt i benet af ukendte gerningsmænd.
Det oplyser politikommissær ved Østjyllands Politi Carsten Dahl.
- Vi har ikke så mange oplysninger i sagen, men vi får en anmeldelse klokken 21.38 om, at en mand er kommet gående ved Gøteborg Allé, hvor han så bliver skudt i benet, siger han.
Den 20-årige mand bliver i øjeblikket opereret på hospitalet, men han er uden for livsfare, oplyser politikommissæren.
I forbindelse med episoden efterlyser politiet en nyere hvid bil - muligvis en Audi A4 eller Audi A6 - der kørte fra stedet formentlig med to gerningsmænd.
Carsten Dahl oplyser, at gerningsmændene skød mod den 20-årige mand uden at stige ud af bilen.
Østjyllands Politi kan foreløbig ikke oplyse noget om, hvorvidt episoden kan være banderelateret.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie