Ung mand frygtes druknet i Nakskov Havn
Foto: To både fra Lolland Brandvæsen har i adskillige timer søgt i mørket efter den forsvundne. Foto: Mogens Warrer
To både fra Lolland Brandvæsen har i adskillige timer søgt i mørket efter den forsvundne. Foto: Mogens Warrer
BILLEDSERIE: Siden ved 3-tiden har brandvæsnets både, brandmænd og politi søgt i og ved havnen.
En 20-årig mand frygtes druknet i Nakskov Havn i nat. Klokken 02.53 fik alarmcentralen anmeldelse om, at en ung mand var sprunget i havnen og nu var forsvundet. Der blev omgående sendt brandvæsen fra Nakskov samt ambulance fra Falck, og med en båd gik brandfolkene i gang med at afsøge havnen. Samtidig afgik Lolland Brandvæsen fra Maribo med endnu en redningsbåd.
Den unge mand efterlod en trøje på kajen ud for Theisens Gård. Ifølge de foreliggende oplysninger var han en i en gruppe af unge, og han var påvirket af spiritus. Hvorfor han sprang i, ved man ikke. Et vidne så den unge mand plaske rundt midt ude i havnebassinet, men så forsvandt han.
Der var en kraftig strøm inde fra Nybro og udefter. Ved 8-tiden var eftersøgningen stadig i gang. Brandfolk har afsøgt kajer og bådebroer, og politi med hunde har også søgt på land efter tegn på, at den natlige svømmer måske skulle være kravlet i land et andet sted. Flere skibe blev holdt tilbage, men man regner med snart at indstille eftersøgningen.
Se alle billederne - KLIK HER
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie