Nattens aktion i Somalia, hvor amerikanske elitesoldater befriede et dansk og et amerikansk gidsel, er en succes, som både USA og Danmark kan fejre.
Det siger USA's ambassadør i Danmark, Laurie S. Fulton.
- Vi er henrykte over, at både Jessica Buchanan og Poul Thisted på vellykket vis er blevet befriet fra fangenskab i Somalia og snart genforenes med deres familier, siger hun til Ritzau.
Ambassadøren tilføjer, at det stærkeste budskab, der står tilbage efter den dramatiske aktion, handler om det solide forhold mellem USA og Danmark.
- Jeg påpeger ofte, hvor vigtigt vort partnerskab er. Vi deler fælles idealer, værdier og nu i stigende grad også fælles udfordringer som pirateri, siger Laurie S. Fulton.
- Det er en succes, som begge lande kan fejre, tilføjer hun og roser både de amerikanske specialstyrker for at have gennemført den vellykkede operation samt sin egen chef, præsident Barack Obama, for at have taget beslutningen om at gennemføre aktionen.
- Vi har nogle utroligt pligtopfyldende soldater i USA, og vi vil ikke se til, når vores borgere bringes i fare, understreger den amerikanske ambassadør.
Tidligere på dagen oplyste udenrigsminister Villy Søvndal (SF), at Danmark var blevet orienteret af de amerikanske myndigheder forud for aktionen.
- Vi var heldige, at gidslerne befandt sig sammen, så de også kunne løslades sammen, siger Laurie S. Fulton.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie