Vietnamesisk kvinde idømt to års fængsel i skunksag
45-årig vietnameser får straf på to års ubetinget fængsel og udvisning for bestandigt. Ifølge Retten i Næstved er hun nemlig skyldig i at have fremstillet skunk til videresalg. Foto: Free/Colourbox, arkivfoto
Free/Colourbox
Retten i Næstved har dømt en kvinde for omfattende produktion af skunk i laboratorier på Sjælland og Lolland.
En 45-årig vietnamesisk kvinde er blevet idømt en fængselsstraf på to år for at stå bag dyrkning af ulovlige skunkplanter i væksthuse på Sjælland og på Lolland.
Desuden skal kvinden udvises for bestandigt.
Nam Thi Dau har sagen igennem nægtet sig skyldig og har anket dommen til landsretten.
Ifølge anklageskriftet fandt politiet i 2013 på flere adresser i alt 17 kilo tørret skunk og hundredvis af skunkplanter, som skulle omdannes til cirka 74 kilo hash.
Efterforskningen af sagerne tydede på, at den nu dømte kvinde var indblandet.
Men der skulle gå næsten tre år, før Nam Thi Dau kom i politiets varetægt. Hun nåede nemlig at forlade landet, inden hun blev anholdt.
Ifølge kvindens forsvarer flygtede hun ikke, men tog til Storbritannien, fordi hun har statsborgerskab og en søn der. Det skriver TV Øst.
Politiet efterlyste hende i 2013, og i august 2016 udleverede britisk politi den 45-årige kvinde til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Dommen mod hende blev afsagt torsdag 8. december. Her blev hun også dømt for at have stjålet el til brug i skunklaboratorierne til en værdi af cirka 200.000 kroner.
Flere personer - også vietnamesere - er tidligere blevet dømt for at have medvirket til at dyrke de ulovlige planter.
Ifølge politiet fungerede de som gartnere i de forskellige væksthuse ved Slagelse, Sorø og Kettinge på Lolland, mens den 45-årige var hovedansvarlig for dyrkningen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie