Den 38-årige mor i Brønderslevsagen, Tina Eva Jensen, blev torsdag løsladt efter Vestre Landsret stadfæstede dommen på fire års fængsel mod hende. Og nu vil den 38-årige kvinde i gang med et nyt liv.
Først og fremmest ønsker hun at få sine børn tilbage.
- Selv om jeg stadig har noget retsfængsel, jeg skal afsone, er det vigtigste for mig lige nu at få et liv sammen med mine børn, altså få dem igen, så vi igen kan blive en familie, siger hun til Ekstra Bladet.
Netop det har retten i Holstebro tidligere afslået, men med løsladelsen håber hun nu, at det alligevel er muligt at få børnene, der i dag er i pleje, tilbage.
Tina Eva Jensen, der ifølge Ekstra Bladet i dag bor midlertidigt på den adresse, hvor også hendes ældste søn bor i familiepleje, ønsker desuden at få sig en uddannelse. Både B.T. og Ekstra Bladet kan berette, at hun drømmer om et fag, hvor hun kan yde omsorg for andre, nemlig social- og sundhedshjælper.
- Og derefter vil jeg gerne arbejde med gamle mennesker. De er så utrolig taknemmelige for at få hjælp, siger hun til B.T.
Tina Eva Jensen har også tidligere udtalt, at hun gerne vil tilbage til Lolland, hvor hun oprindeligt stammer fra.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie