VOLDSOMT KØLLE-DRAMA ENDTE I ANHOLDELSE OG VOLD MOD POLITIET
En 31-årig mand blev overfaldet med køller ved Højmølle Kro ved Eskilstrup. Privatfoto
Privatfoto
To personer blev onsdag aften anholdt i en lejlighed i Nakskov efter forsætligt at have påkørt en mand og udsat denne for vold med køller.
Forsætlig påkørsel og angreb med køller.
Det var bestemt ikke nogen almindelig eftermiddag på vejene mellem Nykøbing og Eskilstrup på Falster onsdag eftermiddag.
Som Folketidende kunne berette allerede i går, blev en mand angrebet og overfaldet med køller ved Højmølle Kro ved Ønslev. Et spektakulært optrin, som blev fanget på video af en læser.
Sydsjællands og Lolland Falsters Politi fortæller nu yderligere om episoden.
- En 31-årig mand blev tilsyneladende forsætligt påkørt på Lindevænget i Nykøbing. Mandens bil blev ramt, men føreren kom ikke selv noget til, men kørte i stedet nordpå til Højmølle Kro - forfulgt af den anden bil.
På p-pladsen ved kroen blev han overfaldet og fik flere slag med et bat, men gerningsmændene nåede at stikke af, før politiet ankom. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet i løbet af aftenen dog frem til to personer i en lejlighed i Nakskov, hvor en 24-årig mand blev anholdt sammen med en 21-årig kvinde.
De er begge sigtet for kvalificeret vold, og den 24-årige er også sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for liv eller førlighed.
I forbindelse med anholdelsen blev to politibetjente overfaldet af en 27-årig mand, der også befandt sig i lejligheden. Han blev anholdt og sigtet for vold mod politiet, og efter en afhøring på politistationen i Nykøbing blev han løsladt igen klokken 23.11.
Sagen efterforskes nu på politistationen i Nykøbing.
Folketidende følger sagen...
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie