Yngre dansk kvinde omkommet i faldulykke i Norge
En dansk kvinde i 20'erne faldt under en tur alene vest for Å i Moskenes på ø-gruppen Lofoten. Hun blev natten til mandag fundet død. (Arkivfoto) Foto: Fotostand / Dostmann/Ritzau Scanpix
Fotostand / Dostmann/Ritzau Scanpix
En dansk kvinde, der søndag omkom i en faldulykke i Norge, var vant til at være i bjerge.
En dansk kvinde i 20'erne omkom søndag i en faldulykke i Norge.
Det skriver det norske medie VG.
Kvinden var alene, da hun faldt på en tur vest for Å i Moskenes på ø-gruppen Lofoten.
Hun blev meldt savnet søndag aften, da hun ikke var kommet på arbejde, og hun blev senere fundet død i Ågdalen.
- Vi fik en bekymringsmelding klokken 19.30, da hun ikke var kommet på arbejde. Nogen gik ud på samme rute, men traf hende ikke, siger Remi Johansen, operationsleder i Nordland Politidistrikt til VG.
Da der var mistanke om en person i nød, kunne politiet få oplysning om, hvor hendes mobil befandt sig. Sporingen pegede på, at hun befandt sig ude i terrænet, og der blev udpeget et område at lede i.
Efter omkring 20 minutters søgen blev hun fundet død klokken 01.18.
- Hun blev fundet et stykke oppe ad bjergsiden. Men det er svært at se, hvor langt hun er faldet. Vi kunne tage hende op med redningsliften, siger Bård Mortensen, redningsleder ved Hovedredningssentralen i Nord-Norge.
Den danske kvinde var vant til at være i bjergene. Hun har klatret i Himalaya og været bjergguide i Norge og andre lande.
Politiet oplyser ifølge VG, at kvindens pårørende er underrettet om dødsfaldet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie