Guldborgsund

Fredag formiddag åbner Bord4 på Torvet i Nykøbing.

Fredag åbner længe ventet spisested

Fredag formiddag åbner Bord4 på torvet i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der sker ting og sager inde bag den tre etagers høje, mørkegrå bygning på Torvet i Nykøbing.

Det er tydeligt torsdag eftermiddag, hvor blandt andet Bodil Tornøe Almgren og Danni Rasmussen går og lægger sidste hånd på byens nye spisested, Bord4.

Kort om bygningen

  • Ritz-bygningen i dens nuværende form åbnede i slutningen af 2017.
  • Dens forgænger blev raseret af en voldsom brand i oktober 2003, og i flere år derefter stod den mere eller mindre uberørt.
  • Entreprenørfirmaet Bo-Hus købte grunden i 2016, og i december 2017 kunne man så slå dørene op igen for en ny restaurant.
  • I januar 2025 gik Ritz Café og Cocktailbar konkurs.
  • Bodil Tornøe Almgren har overtaget Ritz på torvet i Nykøbing og omdøbt den til Bord 4.

- Vi skal have ryddet op, plantet nogle blomster, og så er der jo en masse småting, som jeg går og nusser med, siger Bodil Tornøe Almgren, som har overtaget spisestedet.

Efter flere forsinkelser, blandt andet på grund af en ødelagt madelevater, skal spisestedet åbne fredag formiddag klokken 11.30.

Danni Frederiksen og Bodil Tornøe Almgren glæder sig til at åbne dørene hos Bord4

Dagen inden åbningen forsøger flere forbipasserende nysgerrigt at kigge ind gennem bygningens facade.

- Der er flere, som har været forbi og spørge, hvornår vi åbner, så der er nok nogle af dem, der er nysgerrige og kigger forbi i morgen, siger Danni Frederiksen, som er en af de daglige bestyrere på spisestedet.

Torsdag eftermiddag blev der lagt sidste hånd på Nykøbings nye spisested.

- Jeg aner ikke, om der kommer 50 eller 100, men jeg bliver bare glad, hvis der kommer flere end 20, siger Bodil Tornøe Almgren.

Udfordringer undervejs

Fra i morgen vil man kunne spise frokost hos Bord4 - både på stueetagen og udenfor. 

Og i slutningen af juni, hvor den nye madelevator forventes at komme på plads, vil de øvrige etager blive åbnet.

Danni Frederiksen dækker borde i stueetagen.
Danni Frederiksen og Bodil Tornøe Almgren får styr på de sidste forberedelser dagen inden spisestedets 'soft opening'.
Fredag formiddag åbner Bord4 efter flere forsinkelser.

- Nu får vi lov til lige at starte op og øve os lidt, kan man sige. Det er et nyt kassesystem og der er startet nye medarbejdere, så det er måske meget godt. Jeg ved jo, hvor vigtigt det er, at det er spot on, siger  Bodil Tornøe Almgren og fortsætter:

- Man får ikke mange chancer, hvis man fucker noget op. Det skal ligesom være godt fra start.

Hun glæder sig særligt til at arbejde tættere på gæsterne.

- Jeg har tidligere været mere bag kulissen, men nu skal jeg være mere ude på gulvet, så det bliver lidt sjovere, siger Bodil Tornøe Almgren.