Alphabeat lader fans være med i musikvideo
Foto: BERG MIKKEL/POLFOTO
Mikkel Berg/Polfoto
I musikvideoen til Alphabeats nyeste single "Love Sea" er prominente navne som Nik & Jay, Boy George og Nile Rodgers med.
Men det er ikke nok for Silkeborg-bandet, der vil lave endnu en video til sangen - denne gang kun med deres fans.
På deres hjemmeside kan man klippe sig selv ind i "Love Sea"-videoen, og de bedste fanklip inkluderes i en "Part 2"-udgave af videoen, der vil være klar i slutningen af oktober.
- Vi har altid selv syntes, at sådan nogle fan-videoer er rigtig sjove, fortæller forsanger i bandet Stine Bramsen til Ritzau.
- Vi håber, at vores fans vil have lyst til at lave nogle klip med en masse glæde og kærlighed, så vi til sidst kan klippe en hel video sammen af det, siger hun.
Den originale video har allerede fået knap 40.000 klik. I videoen sender bandet et kamera af sted fra Bryggen i København med budskabet "Share Your Love", og det gør både et nygift par foran Eiffeltårnet, badende strandløver i Barcelona og smilende turister i London.
Derudover stopper kameraet i poolen hos Boy George, på bagsædet af Nik & Jays bil og hjemme hos musiklegenden Nile Rodgers.
Hvis man vil være med i Alphabeats nye video, skal man optage sig selv på www.alphabeat.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie